Denne dag går vi på opdagelse i farvernes spændende univers, og du lærer om farvernes betydning og indvirkning på os.
Du får redskaber, der sætter dig i stand til at bruge farverne bevidst i din boligindretning, så du kan skabe lige netop den stemning, som du behøver i dit hjem for at få det liv, du drømmer om.

 Du lærer

  • hvordan du skaber forskellige stemninger i indretningen. Gennem øvelser lærer du om farvesammensætninger og
    farveharmonier.
  • hvordan farverne virker på rum og mennesker?
  • hvordan du løfter energien i rummene ved hjælp af farver?
  • du lærer dit eget farvebehov og farvepersonlighed at kende

På workshoppen kommer du til at farvesætte dit drømmesoveværelse og et rum mere efter eget valg. Efterfølgende ser vi på, om de farver, du har valgt, passer til din farvepersonlighed og giver dig styrke og glæde.

På workshoppen arbejder vi også med NCS farve-systemet, og gennem øvelser lærer du at læse farverne. Vi ser på, om farverne er klare, dæmpede eller mættede. Du lærer, hvor farvetonerne ligger i nuance-trekanten, så du kan bedømme, hvor meget hvidt,
sort og kulør farven indeholder.

På workshoppen får du

  • en omfattende oversigt over farvernes grundsignaler til inspiration, når du skal indrette og til personlig styling.
  • kendskab til farveteori og farvepsykologi.
  • kendskab til NCS farve-systemet (Natural Colour System).
  • indsigt i hvordan Helle bruger farver i sit arbejde som indretnings- og feng shui konsulent.

 

Underviser på workshoppen er Helle Nielsen fra Indretningsfirmaet Lyse rum. Helle er uddannet Indretningsarkitekt, Feng Shui Konsulent og Farve/Hollistisk Indretningskonsulent og Seniormaster i Tao Geomanti.

Helles store passion for indretning og farver skinner igennem i hendes arbejde som indretnings- og Feng Shui konsulent, hvor hun skaber levende rum, der inspirerer og begejstrer.

nice balcony 01Dato: 

Sted: Rosenkrantzgade i Århus

Tid og pris: 1450,- kr.

Ved tilmelding af to personer samtidig, gives en rabat på 15 % per deltager.
Pris med 15 % rabat:  1232,50 per person.

Med i prisen er et super godt kursusmateriale samt te, kaffe, frugt og kage.

tilmelding til Karin Jensen på tel: 28 34 96 33.

Max deltagerantal 12 personer

Vi glæder os til at se dig.

Glade forårshilsner Helle Nielsen og Karin Jensen

Lyse Rum og Nordisk Akademi for Lotus Feng Shui (edit)

 

 

 

Tidligere arrangementer

Foredrag i Klinik Gadevang, Hedehusene

Jeg blevet inviteret til at holde foredrag om Feng Shui indretning i Hedehusene, læs mere her i indbydelsen fra Klinik Gadevang.

“Det glæder mig at kunne  PRÆSENTERE Helle Nielsen for de af jer, der forhåbentlig har lyst til, at opleve og høre om blandt andet farvernes virkning på rum og mennesker!
Helle er uddannet indretningsarkitekt, Farvekonsulent og Feng Shui rådgiver for både private & Virksomheder, tidligere var hun ansat i salg- og marketing, både i danmark, England og Tyskland, men opdagede i 1998 at hendes liv skulle være mere farverigt! 😀

Hun blev dybt fascineret, af Feng Shui og med tanke på det, tog Helle konsekvensen og oprettede sit eget firma og vi har nok alle viden om, at f.eks ingen kinamand’s  virksomhedshedsleder ville indrette hverken sit hjem eller sit firma uden en Feng Shui konsulent, for at optimere gode harmoniske energier begge steder i deres liv, så hvorfor ikke høre mere om hvad vi kan gøre hjemme hos os selv, uden det behøver koste en formue, men give spændende forandringer alligevel!

Helle kommer til Hedehusene onsdag d. 25.februar kl.19:15-21:15 for at underholde os med sit spændende foredrag om disse emner!

Det ville glæde os begge, at se mange af jer, til en dejlig aften  i klinikken, til inspiration og mere viden og Helle svarer gerne på spørgsmål efter foredraget eller undervejs eller i pausen (der beregnes ca.10 min. til dette, alt efter hvor mange vi bliver!).

Det foregår i  Klinik Gadevang  på Hovedgaden 421.1, 2640 Hedehusene.

Klinikken ligger 2 minutter fra bus-& togstationen og der er masser af parkeringsmuligheder mellem den og klinikhuset, som ligger på hjørnet over apoteket, men indgang i gavlen,lige overfor netto.

Der serveres kaffe/the og lidt snask til Helle farverigdom og det bliver rigtig hyggeligt, så kom og vær med!!

Det koster kun 175,00 pr. reserveret stole og du er endelig tilmeldt ved indbetaling af de tilmeldte antal personer du ønsker vi reserverer for dig.

Af pladshensyn er det nødvendigt, at du tilmelder dig (det er efter først til mølle princippet), det kan du gøre enten på 22352728 eller klinikgadevang@mail.dk

Indbetaling beløb, kan ske enten til :

Jyske Bank 4500 920 454 ( reg.nr.9100 ) med ref.25.2+dit navn og antal.

eller kontant i klinikken”

 

 ************************

***********************************************************************

Workshoppen med Feng Shui ekspert og bestseller forfatter Simon Brown blev afholdt i Korsør
den 13. – 14. og 15. oktober 2012.  

Simon Brown er feng shui konsulent, healer og forfatter til mere end 17 bøger, hvoraf nogle er blevet bestsellers.
Hans bog Praktisk Feng Shui har solgt over 1 millioner eksemplarer over hele verden.

 

******************

 

Følgende event blev afholdt første gang den 22. marts 2012 – Book det hos Lyse Rum:

Få frihed, skønhed, balance og overskud listet in i din hverdag.

Sammen med 2 inspirerende og stærke kvinder gir´jeg opskriften videre.

Jeanette Broby, indehaver af Bjergbymad, En travl catering virksomhed i Slotsbjergby. Hun ved hvad der
kræves af madlavningen til hverdag og fest. Men behøver det være så indviklet og stresset?? Jeanette løfter
sløret for nogle af sine hemmeligheder til et vellykket måltid – UDEN stress. Læs mere på www.bjergbymad.dk

Katrine Holck er uddannet personlig stylist på StyleWise Academy i København. I modsætning til traditionelle stylister som udelukkende fokuserer på det ydre, er Katrine ligeså interesseret i mennesket som klæderne.
Kun gennem samarbejde mellem hjerne, hjerte og krop opnås et stærkt indre og et smukt ydre. læs mere på www.katrineholck.com

Helle Nielsen, fortæller, hvordan man med små virkemidler kan indrette hjemmet og haven, så det afspejler
dig og gir´ro og styrke.  jeg giver inspiration til farver og indretning der giver glæde og harmoni til dig og dine omgivelser.